Fællesantenne

 www.eldanmark.dk hjælper gerne med at få DVB-T ind i fællesantenne systemer, vi har både materialer og teknikkere til rådighed der kan udføre dette.
Der findes forskellige typer fællesantenne-anlæg, men overordnet kan den kollektive modtagelse/distribution inddeles i to hovedgrupper, der vil håndtere DTT-signalet således:

 

Mindre anlæg i boligblokke eller parcelhusområder

Disse anlæg kan videreføre det nye digitale DTT-multipleks med DR1, DR2, TV 2 og TV 2s regionale stationer i transparent og uændret form på en tv-kanal i systemet. Det betyder, at de tilsluttede husstande hermed får samme modtagebetingelser som seere med egen antenne. Også her vil det derfor kræve en digital dekoder eller et tv-apparat med indbygget dekoder for at se de digitale programmer.

 

Telia/Stofa og TDC Kabel TV

Disse anlæg leverer i dag både analoge og digitale programkanaler. De digitale DTT-signaler vil her blive remoduleret til QAM i henhold til DVB-C standarden, og for at se disse programmer skal man derfor købe eller leje en kabel-dekoder (TDC Selector boks eller StofaXtra boks) fra operatøren.

 

Abonnenter i disse anlæg vil ikke få ændrede forhold, når DTT-nettet tages i brug.